Fjordager Grundejerforening og Vejlaug

Generalforsamling 2014

Mandag den 31. marts 2014 kl. 19.30-20.35

Sted: Baunehøjskolen, Tommelfingeren storrum, 4040 Jyllinge

Til stede: hus nr. 2, 7, 9, 10, 13, 16, 24, 27, 30, 31.

1. Valg af dirigent

Formanden bød velkommen og beklagede at der ikke har fremsat borde i det anviste mødelokale. Bestyrelsen foreslog Niels Gulmann som dirigent og han blev valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til vedtægterne og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig. 

2. Formandens beretning

Formanden aflagde beretning. Beretningen kan ses på grundejerforeningens hjemmeside: http://www-fjordager-jyllinge.dk.

Generalforsamlingen drøftede spørgsmålet om ændring af Osvej Vest’ status fra privat offentlig vej til kommunal vej, og generalforsamlingen henstillede til bestyrelsen, at den to spørgsmålet op på den forestående generalforsamling i Osvej Vest.

Generalforsamlingen drøftede ligeledes retableringen af Lønagerstien, hvor bomme og sten blev fjernet for at biler kunne komme til Strandagervej og Fjordager i dagen omkring ”Bodils” hærgen. Generalforsamlingen tilsluttede sig bestyrelsens overvejelser om at retableringen skal være hensigtsmæssig og snedig, så den imødekommer hensynene til at sikre Lønagerstien som en sikker skolesti samtidig med mulighed for i nødsituationer at kunne bruge vejen til biltrafik til Strandagervej og Fjordager.

Generalforsamlingen drøftede også den kommende renovering af Fjordager, hvor der var almindelig tilslutning til, at den bør foretages, samtidig med at Strandagervej renoveres. I forbindelse med renoveringen bør det undersøges, om de private fællesveje kan benytte de aftaler som kommunen har vedrørende asfaltering og renovering af vejene.

3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse

Bilag: Resultatopgørelse 2013 vedlægges dagsordenen. Revisionspåtegnet regnskab vil foreligge til generalforsamlingen. 

Formanden forelagde regnskabet.

Regnskabet blev godkendt. 

4. Fremlæggelse og drøftelse af foreningens virksomhed i det kommende år, samt godkendelse af budget – herunder fastsættelse af kontingent.

     Bilag: Budgetforslag 2014 vedlægges.

     Bestyrelsen foreslår kontingentet forhøjet med DKK 500 til vejfonden.

Formanden fremlagde budgettet og forslaget om at hæve kontingentet med DKK 500 til vejfonden, for at en renovering af vejen formentlig vil kunne gennemføres i 2016

Budgettet og kontingentforhøjelsen blev vedtaget.

5. Indkomne forslag til drøftelse og afstemning

Forslag skal fremsendes skriftligt så de er bestyrelsen i hænde senest søndag den 16. marts 2014 kl. 24.00.

Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.

6.    Valg til bestyrelse

6.1.   Valg af formand

Evan Lynnerup (nr. 13) er villig til genvalg.

Evan Lynnerup blev genvalgt.

6.2.   Valg af sekretær

Lone Hansen (nr. 10) er villig til genvalg

Lone Hansen blev genvalgt.

6.3.   Valg af et bestyrelsesmedlem

Morten Hede (nr. 31) er villig til genvalg

Morten Hede blev genvalgt.

6.4.   Valg af suppleant

Peter Holsøe ( nr. 16) er villig til genvalg

Peter Holsøe blev genvalgt

7. Valg af revisorer og revisorsuppleanter

7.1. Olaf Romeyke nr. 11 er villige til genvalg. J. P. Hansen nr. 4 er villig til genvalg.

Olaf Romeyke og J. P. Hansen blev genvalgt.

7.2. Valg af revisorsuppleant

Carsten Madsen nr. 6 er villig til genvalg.

Carsten Hansen blev genvalgt.

8. Eventuelt

Der fandt en uformel drøftelse af forskellige forhold sted:

  • Lønager Strandpark: Der er væltede træer som bør fjernes, og kommunen bør gøres opmærksom på at området ikke må springe i skov.
  • Den forestående vejrenovering, som også bør sikre at vandet kan komme væk fra vejbanen (faskiner), samt sikring af farts nedsættende foranstaltninger.

Formanden sluttede generalforsamlingen med at takke dirigenten for vel udført hverv og de fremmødte for at møde op.

Niels Gulmann/Evan Lynnerup/Lone Hansen

Dato: 8. april 2014

Formandens beretning

Året 2013 blev for vores forening et stille år. Det samme kan man ikke sige om vore omgivelser. Det sidste vil jeg vende tilbage til!

Bestyrelsen

Som nævnt har det været et stille år for bestyrelsen. Vi har kun haft et par bestyrelsesmøder. Resten har vi klaret via mailkorrespondance.

Vejen

Vedligeholdelse af vores vej er den største opgave for bestyrelsen. På sidste års generalforsamling blev vi pålagt, at fremsætte et forslag til renovering af vejen inkl. fartdæmpende foranstaltninger. Næppe var generalforsamlingen overstået før vi fik en henvendelse fra Strandager om vi ville være med til en renovering i 2014. Det blev til et møde med repræsentanter fra deres bestyrelse. Den største udfordring viste sig straks med finansieringen. Vi gav udtryk for at vi var interesseret! For ca tre måneder siden kom meldingen fra Strandager, at deres forslag var blevet forkastet på et bestyrelsesmøde/generalforsamling. Årsagen fik vi ikke, men givet finansieringen.

Vi arbejder nu med en løsning i 2016. Derfor vælger vi også at fremsætte forslag om, at sætte bidraget op til vejfonden.

Indtil da vil vi vedligeholde vejen. I år får vi en professionel til at lappe de huller som er opstået.

Bodil

Stormfloden Bodil satte hele vores område på den anden ende. Problemerne for de ramte er ganske alvorlige. Det ser dog ud til, at erstatningerne til helårsbeboerne kommer til at se rimelige ud. Værre ser det ud for sommerhusejerne.

For Fjordager blev det kun til gener. Vi kunne ikke komme til og fra området. Det fik vi løst ved at save bommen til Lønagerstien over og åbne op til for biltrafik den vej.

En del måtte også undvære strøm. Set i forhold til det som de oversvømmede oplevede, så var vores problemer små.

Muligheden for at Lønagerstien fortsat kan fungere som nødudgang arbejder vi på med en let løsning for åbning af bommene på stien.

Opmåling af kvoter

Via hjemmesiden har vi udsendt en skrivelse om, at vore sokkelkvoter skal opmåles og registreres. Det er et led i det igangsatte arbejde om oversvømmelse primært ved voldsomt regnvejr. Men nu også ved stormflod. Det er jo ikke mange af vore ejendomme, som er i farezonen, men for at have det samlede overblik er vi også omfattet.

Der er også udsendt orientering om arbejdet med Råmosegrøften. Det arbejde blev jo sat i gang sidst i oktober og blev generet af Bodil. Lige pludselig fik det arbejde en anden dimension, idet det ikke bare var et spørgsmål om at få vandet væk, men også en udfordring at holde vandet ude. Arbejdet med Råmosegrøften er første step i en tre trins plan. Den plan er nu under revision i kommunen.

For sikring af de oversvømmede kommer der et forslag til løsningen inden sommerferien.

Undgå tyveri

Vi har i forbindelse med udsendelse af indkaldelsen også udsendt en skrivelse fra Næralarm ApS. Om nogen vil benytte det er op til Jer. Men bestyrelsen vil meget opfordre til at I alle sikre Jeres hus så godt som muligt. Brug aftaler med hinanden om overvågning når I er væk fra huset. Dan evt SMS kæder o.l. På den måde kan vi alle trygt forlade vores hus og ikke mindst komme trygt hjem igen.

Osvejen Vest

Der er generalforsamling den 27.04. KL 10.00 på Søfryd. Vi forventer et væsentlig lavere forbrug på snekontoen for 13/14. Regnskabet for både snekontoen og regnskabet for Osvejen Vest blev desværre omfattet af stormfloden, idet kassereren havde mapperne til at stå på gulvet. De er dog blevet rekonstrueret og godkendt.

Med hensyn til spærring af Osvejen Vest synes jeg, at vi skal henstille til foreningen, at få grundejere får fældet træer, som er i risiko for at falde i kommende storme.

Afslutning

Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for et let, problemfrit og konstruktivt samarbejde. Den samme tak skal gå til alle Jer grundejere. I er næsten for nemme!

Evan Lynnerup
Formand

Resultatopgørelse 2013

Budget 2014