Fjordager Grundejerforening og Vejlaug

Generalforsamling

21-06-2021

På et netop afholdt bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen har vi lidt utraditionelt besluttet helt at aflyse årets generalforsamling. Hovedårsagen er selvfølgelig corona situationen. Selv om de fleste efterhånden har fået de berømte stik, mangler der stadig nogen. Samtidig er vi i den situation, at der heller ikke er noget presserende at berette. Derfor får vi afsluttet årsregnskabet og melder det ud på hjemmesiden. Den formelle godkendelse vil så ske på generalforsamlingen i 2022. Der er dog en god nyhed, som kommer fra OsvejVest – og der at de har besluttet af få asfalteret OsvejVest, nu hvor slusebyggeriet er afsluttet.

Af samme årsag, så aflyser vi også vores populære vejfest og lover at den vil blive genoptaget til næste år.

I bestyrelsen håber vi på jeres forståelse og ønsker jer alle en rigtig god sommer. Husk at holde øje med hinandens huse når I drager på ferie.

På bestyrelsens vegne
Evan Lynnerup